
Nye åbningstider … igen!
Læs om vores nye åbningstider og hvorfor
Klubben Hovedgård 4-6. klasse (KH46) byder dig velkommen på vores hjemmeside og i vores Klub.
Vi er en ungdomsklub for børn på klassetrin 4., 5. og 6.
Klubben er åben for børn i Horsens kommune.
Klubben starter ny sæson efter sommerferien.
Der bliver meldt ud på Aula, Facebook og hjemmesiden her, hvordan sæsonen startes.
Første klubaften vil udelukkende være for de nye 4. klasser.
Her kan de opleve klubben helt selv, uden de øvrige klassetrin.
Denne aften vil der også være forældremøde for alle 3 klassetrin, samt generalforsamling.
Vi har åbent hver onsdag, typisk med første fulde klubaften i starten af oktober. Vi fortsætter indtil skolernes sommerferie starter.
Der er åben fra kl. 18.30 – 20.30 og klubben tilbyder en række aktiviteter, som de unge kan hygge sig med. (Læs mere her)

Klubbens formål
Vi er en klub for de unge mennesker i 4. 5. og 6 klasse.
Vores børn kommer i klubben for at hygge sig, men her skal man ikke være god til sport, god til at spille på instrumenter og man behøver ikke komme hver gang.
Her skal man bare være for at have det sjovt sammen med sine venner.
Gå gerne ind og bliv en del af vores facebook gruppe – her melder vi også nyt ud omkring klubben og aktiviteter.
En forsmag på Ungdomsskolen
Klubben er så heldige, at dele lokaler med den lokale Ungdomsskole.
Ungdomsskolen tilbyder klub og massere af aktiviteter rundt om i Kommunen, fra 7. klasse og op.
Vores klub er dermed en lille forsmag på det at være i Ungdomsskolens klub.


Drives af frivillige
Klubben drives af foreningens frivillige bestyrelse.
Flere i bestyrelsen er forældre til børn i klubben, men der er også kræfter som enten har haft børn i klubben eller som på et senere tidspunkt får børn som vil blive klar til klub.
Den frivillige forening, kan dog kun løbe rundt, såfremt forældrene til børnene støtter op om at dække vagter i klubben, men det vil være en smal sag, hvis bare en af hvert barns forældre vil tage en vagt i løbet af sæsonen, for så kan vi næste dække alle vagter. (Tænk sig – bare én vagt – det kan vi da næsten alle magte!)
Klubben modtager aktivitetstilskud fra Horsens Kommune, og tager et løbende kontingent bestående af kr. 10,- for hver gang barnet kommer i klubben.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller kommentarer, må du endelig tage fat en fra bestyrelsen.
Kig også lidt rundt på hjemmesiden og læs mere om vores muligheder i klubben.
Du kan kontakte os ved at skrive til klubben her eller skrive på vores tråd i Facebook gruppen.
Vi glæder os vildt til at se børn, forældre og frivillige i klubben.
Bestyrelsen
KH46

